Vinylklubben blev oprettet i efteråret 2003, af det selvbestaltede festudvalg, Palle og Gitte. Den første fest blev holdt i marts 2004.

Ved en middag kom snakken om at vi i de "gamle" dage lavede disko for de unge i højhusene, hvor Palle spillede musik, "Bonde" Hans var udsmider og Gitte stod i baren. Dengang gjorde vi det fordi vi syntes det var sjovt, billigt og hyggeligt. Palle spillede sine vinylplader på sit diskotek. Palle har ca. 3.000 vinylplader.

Vi snakkede om, at der aldrig var fest og god musik for os de "unge" fra 30`erne og opefter, udover når vi var til familiefest, men der var der som regel bare en "orgel Allan" der spillede "3 hvide duer". Vi blev derfor enige om, at vi ville holde en fest med oprettelse af en klub, hvor vi skulle have en middag høre god musik fra vinylpladerne som aldrig blev brugt mere, få en sving om med konen/manden/kæresten eller hvem man har lyst til at danse med.

Vi startede med, at finde ud hvornår det var mest smart at holde en fest hvor flest mulige kunne komme med, vi blev enige om, at marts var en god måned, der var ingen børneferie, næsten ingen helligedage og vinteren gik hæld og vi gik foråret i møde.

Palle bookede beboerhuset på Lumbyesvej, vi gik i gang med at regne ud hvor mange der skulle tilmelde sig for at vi kunne få det hele til at løbe rundt uden underskud. Vi besluttede, at når man betalte maden så var med meldt ind i vinylklubben i det år, hvor festen blev holdt.

Det først år var vi 92 medlemmer, i dag er vi 120 medlemmer og der kan desværre ikke være flere, dette er max tilmeldingen. Vi bestilte mad ved kokken og jomfruen, en buffet, dette var hårdt arbejde, da vi ingen havde i køkkenet. Det andet år og for eftertiden har det været kokken Jan og hans hjælper Poul der har stået i køkkenet. Det første år havde vi kun en i baren med hjælp fra os andre, dette var for lidt, så i dag har vi 2 i baren, 1 opvasker, 2 i køkkenet, samt andre til at hjælpe med opstilling, mad og opfyldning i baren.